SMIL – VBA forløb

Sjov, Medfølelse, Integritet og Lethed - forløb til forældre, der er Voksne Børn af Alkoholikere

 

Har du udadtil et velfungerende liv, men indre kampe med mønstre fra din barndom, som du for alt i verden ikke vil give videre til dine skønne unger?

Længes du efter nærvær, hvor skæld-ud er en sjældenhed og latter er hverdagskost?

 

Kan du genkende disse udsagn:

  • Jeg har gentagne konflikter med børnene, uden at vide hvordan jeg skal stoppe dem
  • Det er svært for mig at finde mig til rette, i den måde jeg ønsker at være forælder på
  • Jeg gør ofte tingene, sådan som jeg tror andre forventer
  • Jeg tager mig selv i at skælde ud over ting, som jeg ikke ønsker at blive vred over
  • Jeg føler tit, at mine børn ikke sætter pris på alt det, jeg gør for dem
  • Jeg er ofte drænet for energi, men føler ikke der er tid til at lade op
  • Der er ofte tung energi og irritation, i stedet for gensidig respekt og glæde i min familie

 

Så er mit 10-ugers SMIL-forløb som skabt til dig

Her får du mulighed for at slippe gamle overbevisninger, der spænder ben for dig og tilføje dit familieliv mere glæde og nærvær.

 

HVORDAN FOREGÅR ’SMIL’?

’SMIL’ kører over 10 uger med 4 live workshops i en gruppe på max. 15 mennesker.

Hver gang vil du kærligt og sikkert blive guidet til de vigtige indsigter, læringer og forandringer du har brug for på din vej mod et glædesfyldt familieliv. Du vil blive præsenteret for transformerende øvelser, der giver dig adgang til den visdom der allerede ligger gemt i dit indre, samt let omsættelige værktøjer, du vil kunne bruge fremover, for at kunne vedholde en dybere kontakt til dig selv og dine børn.

Efter hver workshop, vil du få en visualiseringsøvelse, der tager udgangspunkt i dine vigtige AHA-oplevelser, som du anbefales at høre hver dag inden næste workshop. Denne visualisering vil på en effektiv måde støtte dig endnu mere, i de forandringer du ønsker at skabe.  

Derudover hører der en TAT behandling hos Lønne Sommerhav med i forløbet. TAT står for Tapas Acupressure Technique, og er en nænsom behandling, der effektivt fjerner bl.a. uhensigtsmæssige mentale og følelsesmæssige udfordringer.

Med TAT genskabes kontakten til kroppens hukommelse, uden at det virker voldsomt, da der arbejdes blidt i det ubevidste. Gennem processen bliver du vejledt til at sætte dine hænder forskellige steder på hovedet. Det er netop dette, der aktiverer cellernes indbyrdes kommunikation og adgangen til dit ubevidste, og de(n) oplevelse(r) der har udløst dit problem gøres hel og færdig (jeg har selv med hjælp fra Lønne sluppet de sidste genstridige rester af min offer-rolle.).Behandlingen kan foregå over Skype, da Lønne bor i Jylland eller 'Live' i weekender, hvor Lønne er i København. 

Under hele ’SMIL’ har du adgang til en lukket facebook-gruppe, hvor du kan dele dine succeser og få sparring på dine udfordringer fra både mig og resten af gruppen. På den måde er du hele tiden støttet og inspireret.

 

DET PRAKTISKE

Vi mødes torsdag d. 21. januar, lørdag d. 6. februar, torsdag d. 3. marts og lørdag d. 2. april i lokaler centralt placeret på Frederiksberg (nærmere info følger).

Torsdagene er fra kl. 18.30-21.30 (inkl. kaffe/the), lørdagene fra kl. 11-16 inkl. frokost og kaffe/the.

Du kontakter selv Lønne Sommerhav for et tidspunkt for din TAT behandling.

 

HVORFOR GRUPPEFORLØB?

Det kan føles grænseoverskridende at skulle dele dine tanker og udfordringer med andre.

Og jeg kan helt følge dig.

Jeg havde det præcis på samme måde før i tiden. Allermest havde jeg nok modstand på at skulle høre om alle de andre, når jeg allermest havde behov for, at der var nogle, som kun lyttede til mig.

Mit eget gennembrud fra depression, dårligt selvværd og overdreven (selv)kontrol til ro, balance og livsglæde, startede dog netop da jeg deltog i et gruppeforløb.

Det er nemlig fuldstændig magisk, hvor meget der er muligt for dig at forandre, når du deler dine tanker og følelser med andre ligesindede og samtidig hører om deres historier, frustrationer, udfordringer og ikke mindst sejre.

Allermest fordi de andre forstår dig. Og ser dig. Du behøver ikke forklare så meget. De ved lige præcis, hvordan du har det og hvad du tumler med og vil derfor - sammen med mig - kunne støtte og hjælpe dig, så du rykker dig med raket fart!

 

KAN DET VIRKELIG VIRKE FOR MIG?

Jeg hører ofte folk tvivle på, om det nu virkelig er muligt at ændre på de ting, som ikke fungerer – også selvom man rigtig gerne vil. Specielt i forhold til familielivet, kan det være svært at tro på, at forandring er mulig i en travl hverdag.

Men jeg har gået hele vejen selv, så det er selvfølgelig også muligt for dig.

Jeg vil elske at hjælpe dig med at finde frem til hvordan, du styrker troen på dine evner som forælder, hvordan du skaber ro og smil i relationen til dine børn og hvordan du får det familieliv du længes efter.

 

’SMIL’S INDHOLD

Alle 4 workshops vil bestå af fortællinger fra mig og min vej, viden om hvordan det generelt påvirker forældre-rollen hvis man selv er vokset op med forældre der drak, opgaver til dig, snakke med de andre, samt nærværs-øvelser.

Derudover er der en TAT behandling, som smukt vil understøtte din ønskede forandring.

Mere specifikt vil de enkelte workshops handle om:

 

Sådan stopper du uønskede mønstre fra at gå i arv.

Torsdag d. 21. januar kl. 18.30-21.

For at kunne ændre uønskede mønstre og tanker i forhold til din familie, er det nødvendigt at blive bevidst om, hvad der styrer dig. Denne aften vil du få indsigt i, hvad der spænder ben for den kærlige relation mellem dig og dine børn og hvorfor det indtil videre ikke har været muligt for dig at ændre.

 

’Sæt følelserne fri’– inkl. besøg af meditations- og yoga instruktør Louise

Lørdag d. 6. februar kl. 11-16

Mange af os har lært at ligge låg på de såkaldte negative og svære følelser og kun vise os fra den ’pæne’ side. Problemet er dog, at disse hengemte følelser med tiden nedbryder os indefra og er ødelæggende for vores relationer.

Heldigvis er det muligt at sætte disse følelser fri, hvilket nemmest sker ved at gå kroppens vej. Derfor har jeg inviteret Louise til at komme og give dig effektive øvelser, der hjælper dig til at lytte til kroppens uvurderlige viden og finde hjem til den autentiske dig.

 

’Pas på dig selv’

Torsdag d. 3. marts kl. 18.30-21.30

Du kan ikke være noget for andre, hvis du ikke er noget for dig selv. Så enkelt kan det siges, men generelt er det en meget stor udfordring for de fleste voksne børn af alkoholikere. Denne aften vil der være fokus på, hvad du har brug for at gøre – og ikke gøre - for at passe på dig selv, og sørge for ikke at ende med følelsen af, at blive nødt til at nedprioritere dig selv. Du vil derved også blive mere klar på, hvad du helt specifikt ønsker af forandre i dit familieliv, så der bliver plads til glæde, nærvær og overskud for både dig og dine børn.

 

’Fra krævende konflikter til (k)ærlig kommunikation’ – inkl. oplæg af familierådgiver Else Buhl

Lørdag d. 2. april kl. 11-16

Kommunikation er så meget mere end ord. Og selvom vi siger alle de ’rigtige’ ting, afslører vores kropssprog os, hvis vi er kede-af-det eller sure. Du vil denne aften blive klar på, hvor du får taget for meget ansvar og hvordan du på en hensigtsmæssig måde kan begynde at sige fra, til gavn for både dig og dine børn.

Jeg har også inviteret Else Buhl (den mest fantastiske familie-terapeut, som har hjulpet mig ud af mange konflikter) til at komme og inspirere til, hvordan du kan finde frem til en (endnu) mere kærlig og respektfuld kommunikation med dine børn.

 

Det kan du forvente af mig og forløbet

På dette forløb snakker jeg om sårbare og dybdegående emner, som giver dig en unik mulighed for at løfte dig over og ud af dine destruktive mønstre, så du derved kan stoppe med spænde ben for dig selv og din familie. Jeg fortæller fra hjertet og fra mine erfaringer og vil lære dig nærende øvelser og refleksioner, der både involverer krop og sind.

Jeg vil elske at inspirere dig til at komme i gang med de ændringer du ønsker for dig og dine børn. 

’SMIL’ giver dig virkningsfulde værktøjer og inspiration til:

 

  • Hvordan du kan give dine børn alt det, du selv manglede som barn
  • Hvordan du ændrer på uhensigtsmæssige mønstre, du (ubevidst) har med dig
  • Strategier til mere tid og overskud både til dig selv OG dine børn
  • At kunne sige fra over for dine børn på en respektfuld og kærlig måde
  • Færre og mindre konflikter, samt mere forståelse og lethed
  • At lette på det kaos som kan herske både inden i dig og i din familie
  • Hvordan du erstatter afmagt og sure miner med en klar og kærlig kommunikation
  • At få det familieliv DU ønsker!

 

TILMELDING

Din investering for ’SMIL’ er 3.999 kr, hvilket er en intro-pris, da det er 1. gang jeg afholder det. Normalprisen vil fremover være 4.999 kr.

Beløbet kan betales i 2 rater á 2.199 kr. (1. rate ved tilmelding og 2. rate senest d. 1. feb)

  • Tilmeld dig på camilla@dinrettevej.dk, og nævn de tre største udfordringer du har i forholdet til dine børn, samt alderen på dem. På den måde kan jeg gøre forløbet endnu mere ’spot-on’ for dig.
  • Indbetal hele beløbet eller 1. rate på kontonummer 5024 0001374755 (Jyske Bank) eller med MobilePay eller Swipp på telefon 24 91 72 83.

Når din betaling er registreret (enten hele beløbet eller 1. rate) er du sikret plads på ’SMIL’, og du modtager en bekræftelse.

Der er begrænset antal pladser på max 15 personer.

 

Bonus ved tilmelding inden d. 10. januar 2016:

Hvis du tilmelder dig ’SMIL’ inden d. 10. jan. 2016, får du samtidig mine to online forløb ’Gør dig fri af fortiden’ (normalpris 1.200 kr) og ’Genveje til et mere harmonisk familieliv’ (normalpris 800 kr.) med kvit og frit.

Når jeg har modtaget din indbetaling, sender jeg dig link til de to online forløb, så du med det samme kan komme i gang med at smide unødvendig tunge bagage fra din barndom.

 

Ved fortrydelse

Beløbet kan tilbagebetales indtil 14 dage før forløbet starter. Er der under 14 dage til forløbets start, tilbagebetales beløbet ikke uanset årsag.

Al deltagelse og læring er 100% på eget ansvar. Det godkender du automatisk ved din tilmelding.

 

JEG GLÆDER MIG TIL AT INSPIRERE DIG